Om Teater Tugt

Om Teater Tugt:        

Hvem er vi?

Instruktør Nynne Roberta Pedersen, musiker Sara Nigard Rosendal, scenograf Simone Bartholin og dramatiker Rosalinde Mynster

TeaterTugt er et teater kollektiv med fokus på fællesskabet som kreativ drivkraft.

Vores udgangspunkt for at lave teater, og det vi altid prøver at opnå i vores forestillinger, er teatrets unikke kvalitet af øjebliks momentet mellem publikum, form og indhold. En udveksling der ultimativt kan opleves som en massebevidsthed i et større fællesskab.

Vi forholder os derfor også selv meget til vores egen kollektive bevidsthed og arbejdsfællesskab.

Vi oprettede teatertugt i 2013, fordi vi ønskede at skabe teater med fokus på eksperimentet frem for det endelige resultat.

Vi ville lave en platform, hvor vi kunne afprøve, udvikle, dygtiggøre os og have det skægt.

En platform hvor det kunstneriske arbejde med hinanden, og dem vi bringer ind i vores projekter er i centrum, som en del af en fælles udviklings proces.Vi prøver derfor altid at undersøge og udvikle rammerne for vores forestillinger, og den måde vi arbejder sammen på for hele tiden at reflektere over, hvordan vi kan skubbe hinanden og vores aspirationer i nye retninger.

Fra gang til gang forsøger vi os med forskellige strukturer – bytter rundt på arbejdsfordelingen – afholder workshops, inddrager andre kunstformer og kunstnere.

UDTRYK

Vi arbejder mest i abstrakte sproglige universer. Ved at overføre det hverdagsmæssige til en abstrakt og lyrisk form, forsøger vi at endevende vores egen generation og virkelighedsbillede, for så at skabe nyskrevet, tidsrelevant og samfundsdebatterende dramatik.

Vi vil gerne udvide den gængse opfattelse af hvad teater kan i en tid, hvor der er så mange underholdningsmedier. Vores formål med vores forestillinger er altid at lege med selve teaterrummet, og publikums forventning til de givne rammer. Kun på den måde tror vi, at vi kan kan forandre teatret, og omverdens forståelse af hvad det kan, i en tid hvor mange ender med at have et forsimplet billede af teateroplevelsen, fordi den til tider bliver overmandet af en storm af underholdnings medier.

Hvordan kan vi flytte teatret ud af teaterrummet, og give formen en anden slags stedlighed?

Hvordan kan vi skabe fortællestrukturer, der udnytter teatret som en fantasiudvidende tænketank?

Hvordan kan vi aktiverer publikum på anderledes måder? Gøre dem til medskabende aktører?

Her på bloggen, vil vi gerne dele vores spørgsmål, vores oplevelser, inspirations kilder, og på den måde åbne vores arbejdsprocess op for udveksling og  sparring.

 

For kontakt:

Skriv til teatertugtsmail@yahoo.com

 

FORESTILLINGER: 

DE RESISTENTE: 

En grotesk postapokalyptisk komedie serie i tre afsnit i en villa på Østerbro.

6 sprøjter fra kulturshot: <3<3<3<3<3<3

http://kulturshot.dk/de-resistente/

2015. Den første weekend i marts, april og maj, kunne man følge det postapokalyptiske kunstnerkollektiv på Østerbro.

De resistente plakaterVilla Episoder_plakatafsnit2DE resistente afs 3

Østerbrolokal avis:

http://minby.dk/oesterbro-avis/dommedag-paa-krausesvej/

IBYEN:

http://politiken.dk/ibyen/scene/ECE2606512/vi-tager-lige-et-afsnit-mere-skat/

TV2 nyhederne.

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-03-05-fie-fra-badehotellet-se-hendes-vilde-teatereksperiment

 

SOMMERDRENGE: 

2014: Teaterfestivalen Vildskud, Haut, Teatret ved Sorte Hest.

 

Poster

 

FISKER: Lårbenet er menneskets største knogle. På en voksen mand vejer den et helt kilo.

ANNA: (Sutter på sin sodavandsis.) Der er aldrig nogen der levner låret på den halve grillkylling. Den bliver altid spist.

KILLE: Kille kigger på Annas perfekte lår og tænker på friture.

FISKER:  Nu får jeg lyst til kylling.

ANNA: Mmmm og pomfritter.

KILLE: Kille ved ikke hvad hun har lyst til.

 

“Sommerdrenge” er en adaption af Rebecca Bach Lauritsens anmelderroste ungdomsroman af samme navn.

Stykket handler om tre teenagere Anna og Kille og Fisker, der tilbringer sommeren sammen i en lille havneby i Danmark.

Anna og Kille og Anna er bedste venner, de spiser pomfritter på havnen og bader og ryger cigaretter. De øver sig i at kysse med hinanden og sidder i baghavnen i Fiskers båd, men mest føler de at de venter, venter på noget, det der skal ændre alt. Sommerdrengene.

Om torden og øl, og pige kys og spirende seksualitet. Om at vente på den epokegørende forandring, der aldrig kommer, om venskaber der vokse sammen og forbi hinanden, om ikke at være den man var sidste år, og aldrig at have været mere sig selv.

Trailer:

 

Baseret på: “Sommerdrenge.” Rebecca Bach Lauritsen.  2013. Høst og Søn.

Instruktion: Nynne Roberta.

Dramatisering: Rosalinde Mynster

Scenografi: Simone Bartholin

Medvirkende: Simon Konsted, Signe H. Sørensen, Rosalinde Mynster.

 

 

KÆRE KAT:

Kære KAT

2013: Teater V –  Planeten – Teatret ved Sorte Hest – CPH STAGE – Bådteateatret.

2014: Østergasværk

OMTALE:

“Kære Kat handler om alt det farmand ikke vil vide, og alt det hans søn bør vide.”
– Peter Asmussen, dramatiker.

“Kære Kat giver et begavet, poetisk og velspillet portræt af, hvad et pigesind er. Jeg kan oprigtigt ikke huske, at jeg har set et teaterstykke om lige det emne nogensinde på en dansk scene og jeg har immervæk set en del. Skønt at se, lytte og opleve en generation af unge kvinder, der har så meget at byde på, og som rammer så rent.”
– Laura Bro, skuespiller.

“Jeg var dybt imponeret over Kære Kat. Det var en meget fin oplevelse – og det er sjældent at få et indblik i den sårbare, livskraftige, angstprovokerende og til tider ufrivillig komiske periode i et pigeliv, hvor man går fra barn til ung til voksen. Tekst og instruktion og skuespillerne blev løst i et smukt samspil. Og så er det megasejt med nogle unge mennesker, som bare gør det og kaster sig ud i det; at fortælle en historie. Det fortjener stor ros. Jeg kan varmt anbefale det.”
– Julie Carlsen, skuespiller.

“Jeg fyldes med håb og optimisme på vegne af fremtidens teater, når en vækstlagsgruppe nyfortolker den absurde teatertradition, som det gøres i Kære Kat. Her ventes der ikke på Godot, men på Kat – hvert minut af ventetiden tilbringes i selskab med en gruppe unge kvinder, der debuterer med højest tænkelige overligger. Fornemt!”
– Maria Walbom Vinterberg, instruktør og teaterleder.

“Et værdifuldt indblik i det, at være ung kvinde anno 2013. Velspillet, god tekst og velkomponeret iscenesættelse. Fed energi på scenen! Gå ind og se Kære Kat, lavet af unge kvinder, om unge kvinder – men kan ses af begge køn i alle aldre” .
– Anette Støvelbæk, skuespiller.

 

TEKST: af Rosalinde og Amanda Ginman

INSTRUKTION af: Nynne Roberta Pedersen og Amanda Ginman.

MEDVIRKENDE:  Amalie Fjeldmose, Camille Hertz, Ingrid Marie Thorlacius og Signe Sørensen

 

VÆK HAM IKKE. 

væk ham ikke

 

2012 Teatret ved sorte Hest.

Fire, unge søskende er vendt tilbage til deres barndoms sommerhus – en Ødegård i Sverige. Her gennemlever de en skæbnesvanger sommer fra deres barndom. De bevæger sig rundt i klaustrofobiske minder, hvor det synes svært at skelne mellem virkelighed og drøm – datid og nutid. Vi følger de fire søskende og deres indbyrdes relationer imens de prøver at finde ud af hvorfor de skal igennem det hele igen.

“Men jeg er jo blevet voksen. Jeg har jo fået bryster, jeg har banket hofterne ind i dørkarmene, skal jeg nu til alt dette igen?”

Teksten er absurdistisk springer ind og ud af tid og drøm, mellem poetiske monologer og hurtigfarende replikker. Forestillingen stiller skarpt på en fraværende forældre generation, på søskene forholdets natur og skrøbeligheden ved erindring, kød og væv.

 

MEDVIRKENDE:

Simon Kongsted. Signe H Sørensen. Katrine Bæk, Jakob Clausen.

INSTRUKTION: Nynne Roberta Pedersen og Amanda Ginman.

TEKST: Amanda Ginman, Rosalinde Mynster

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s